Om programmet
AquaTjek programmet tager udgangspunkt i den enkle relation, at koncentrationen af et stof i råvandet ved indgangsværk er udtryk for summen af bidragene af koncentration og indvindingsandel fra de enkelte boringer på kildepladsen: C = (C1*Q1 + C2*Q2 + ….). Programmet har Excel som platform.
Programmet kan håndtere op til 10 boringer og beregner den omfordeling af aktuel indvinding, der er nødvendig for at opnå koncentrationen af en valgt test parameter. Beregningen tager hensyn til minimumsindvindingen for de enkelte boringer. Tilsvarende, hvis der er en maks. tilladt eller ønsket indvinding for en boring, indgår det også i beregningen.
Kravene til datainput er tal for aktuel indvinding og minimumsindvinding. Indvindingstilladelser eller ønskede maksværdier for alle eller udvalgte boringer kan også indlæses (se neden for). Derudover indlæses boringskontroldata fra Jupiter databasen.
For overskueligheden er de fordelt på indgang- og afgang værk faneblade. Parametre under ”Indgang værk” – vist i figuren neden for, fjernes ved almindelig vandbehandling herunder også arsen, som almindeligvis også fjernes ved binding til okker i vand med tilstrækkelig jern indhold.
På ”Afgang værk” siden i programmet kan der vælges mellem NVOC, CO2 agg, klorid, nitrat og nikkel. Dvs. parametre,
som helt eller i udpræget grad er upåvirket af almindelige vandbehandling.
Testværdien for den valgte parameter indtastes og efter tryk af ”beregn” kan den nye fordeling af indvinding og
koncentrationer kan ses på resultatsiden vist herunder.
Resultatsiden herunder har 3 hoved felter fra venstre mod højre: Test – testparameter med testværdi; Vandets ændrede sammensætning – de resulterende koncentrationer af boringskontrolparametre og Ny fordeling af indvinding – den ændrede fordeling af den aktuelle indvinding i tal og procenter.Længst til højre kan også vælges den forenklede resultatoversigt vist i starten af introduktionen til programmet.
Testværdien i eksemplet her på 0,64 NH4 mg/l repræsenterer en reduktion på 14%, hvor udvalgte følgeparametre i denne reducerede vandtype reduceres med 13 – 32%. Nøjagtigheden af beregningen er 100%. Ændringen i indvindingen medfører en minimumsindvinding for én af boringerne (189.595).
Programmet vælger blandt 12 mulige løsninger den med størst nøjagtighed i forhold til valgt testværdi. For hver parameter – afhængig af fordelingen af koncentrationen mellem boringerne, indvinding og minimumsindvinding – er der et interval, hvor den beregnede løsning er et anvendeligt resultat for en ny indvindingsfordeling.
Hvor meget en testparameter kan reduceres i koncentration, er først og fremmest afhængig af spredningen i koncentration mellem boringerne og hvordan den variation fordeler sig.